Det såkaldte Web 2.0 er betegnelsen for de platforme på Internettet, der medinddrager og involverer brugeren, frem for blot – underforstået: som Web 1.0 – at formidle envejsbudskaber.Internettet er ikke en informationstavle, som brugeren kan slå op på når hun ønsker viden eller fakta om dette og hint. Det er et aktivt community, der tilbyder brugeren at deltage og aktivt engagere sig.
Dette ser vi fx i succesen omkring Wikipedia. Længe var det udskældt blandt fx gymnasielærere og andre, med visse minimumskrav til faglig kvalitet, til ophavskriterier og til efterprøvelsesmuligheder. Men undersøgelser har med tydelighed vist at Wikipedia ikke er hverken mere eller mindre nøjagtig, heller ikke på videnskabelige artikler, end Gyldendals Store Danske Encyklopædi. Denne har dog også måttet bøje sig og fra februar bliver on-line versionen gratis for alle – og brugerne inviteres til at deltage i artikelskriveriet. Med andre ord: encyklopædien overgår til web 2.0.
Diskussionen bølger og har bølget længe. Er det såkaldte web 2.0 blot en leflen for den laveste fællesnævner, hvor vi alle blander os i alting og ingen i realiteten ved noget? Er Web 2.0 laveste narcissistiske fællesnævner, fordybelsens og den seriøse journalistisk død - eller er de netop medvirkende til at få politiske og sociale diskussioner ned på brugerniveau, udtryk for borgerinddragelse og medejerskab til samfundet og dets udfordringer?
Er det første perspektiv sandt, da er udviklingen med Danmarks Nationalencyklopædi i sandhed skræmmende. Vil Nik & Jay nu fremstå med lige så omfangsrige artikler som Goethe?
Er det andet perspektiv sandt da er det nærmest mirakuløst. Da lever vi i sandhed i et vidensdemokratisk samfund, hvor ingen klasser har patent på sandheden. Det skulle da så være første gang i verdenshistorien.
Det er endnu for tidligt at vurdere med nogen sikkerhed om det er de positive eller negative kritikere, der bedst evner at analysere Web 2.0. Udviklingen på området går s hurtigt at før man er nået til nogenlunde klarhed over om vi deler viden eller om vi bare twitter os ihjel, da er Web 3.0 lige om hjørnet.
Den Store Danske Encyklopædi, der kun har ganske få år på bagen, men allerede nu må invitere brugerne til at skrive med på artiklerne, er rundet af den store franske oplysningstradition og encyklopædisternes bestræbelser på at omgås kongens magtmonopol på viden. I den forstand ville de franske encyklopædister med Denis Diderot, der ses på billedet for oven, måske have set med positive øjne på filosofien omkring web 2.0: viden til og af folket.
Opslag
